Onsdag, midt i ugen. Ikke weekend, men alligevel, en dag med en følelse af frihed. Jeg har tidligt fri fra arbejde om onsdagene, og jeg plejer at tage ud i København på min cykel, udforske byen; små stykker København hver onsdag. Så tager jeg hen til et bibliotek, læser lidt avis, eller scanner sider i en bog med øjnene. Tit låner jeg en bog med hjem. Jeg arbejder i en boghandel, men får de fleste af mine bogoplevelser fra biblioteket for tiden.
Jeg prøver at blive kendt med København. Vil gerne kalde København “min by”, selvom den ligger i et land, som jeg ikke engang kalder “mit land”. Jeg vil alltid være norsk, og bak alt det danske ligger en kjærlighet til hjemlandet som jeg ikke klarer å uttrykke. Kanskje gjør jeg det en dag. Kanskje er jeg - en dag - klar til å flytte tilbake til Norge.
Den ovenstående video, som jeg lavede for min engelsksprolige blog for noget tid siden, er resultatet af èn sådan onsdag - forsøget på at både vende indad, og udad. Se på byen, og hvordan byen reflekterer sig i mig. Hvordan jeg påvirkes af denne by, dette land.
Jeg vågnede i morges og så, at jeg havde forsovet mig. Med en dæmonisk fart cyklede jeg mod Nørreport, og selvom jeg var sent på den, var der ikke katastrofe.
Jeg er ved at komme ind i en ny rytme nu - i en rytme, som inkluderer flere ting end det gjorde før. Jeg er 29 år, og burde måske være etableret allerede, med en familie - eller en familie på vej i hvert fald - og et huslån at betale på.
Et sted, i al min tidligere frivillighed for forskellige organisationer, glemte jeg at lytte til mig selv. Samtidig lyttede jeg til nogle af mine passioner, vilkårligt, grænseløst. Jeg kunne finde på at købe 5 bøger for i alt 1000 kroner en måned, og så næste uge forbande mig selv over at jeg ikke sparede sammen til at rejse mere på ferie.
I dag, i frokostpausen, tog jeg hen på Hovedbiblioteket i Krystalgade, fandt en bog (Maria Giacobbes ‘Eksil og adskillelse’), og læste i den. Jeg elsker noveller, og samtidig har jeg ikke læst en novelle på rigtigt lang tid. Jeg sad der så, med en cappuccino, og læste. Den første novellen, Ahasverus, ramte mig. Hårdt. Det var en ganske enkel historie om - - vel, du kan læse den selv. På bagsiden af bogen, som blev udgivet af Gyldendal i 2001, står der nederst
“De er, både kvinder og mænd, ledet af en blind, næsten insektagtig stædighed i deres forsøg på at redde sig ud af de fysiske og eksistentielle kløfter, de befinder sig i, og efter hvert nederlag er de med en Sisyfos’ udholdenhed parate til at begynde på ny”.
Klokken er 17.30. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke har mit kamera med. Jeg har en ide jeg gerne vil udforske. Det er min sædvanlige mangel på tålmodighed. Det hele skal være nu, Nu, NU.
I morgen er der møde i Radikal Ungdom København, og jeg vil i aften måske skrive noget mere om politisk videoblogging. I går, da jeg redigerede denne videoen:
Tænkte jeg meget på det der med sprog. Hvordan jeg nu forholder mig til - ikke blot det skandinaviske sprog som sådan, men også omgangstone. Rytme. Udtryksmåde. Når jeg sammenligner mig selv med mine amerikanske venner, så ser jeg mig selv som udpræget Europæisk. Der er ikke meget New York eller L.A. over mig. Og dog, jeg ved det ikke helt.
Formålet med /dansk bliver ikke blot at skrive på dansk, udtrykke mig på dansk, rettet mod en skandinavisk publik. Men det bliver også en øvelse i at skrive om det jeg interesserer mig for på mit eget sprog. Eller så tæt på som dansk nu er på norsk.
Under VlogEurope i starten af September diskuterede vi bl.a. det evindelige spørgsmål om Americanness vs. Europeanness. Hvad vil det sige at være en Europæisk videoblogger? Så kan man spørge sig selv: Hvad vil det sige at være en del af den Europæiske Union? Dette Europæiske projekt, som nu har eksisteret i over 5 årtier.
Jeg prøver at koncentrere mine tanker, få det hele til at passe ind i nogle enkle blokker med tekst. Men jeg bliver blot ved med at skrive. En af mine målsætninger her på dltq.org/dansk bliver så at koncentrere det, og følge det op. Videreføre det. Og bruge de forskellige medier der, hvor det passer ind i helheden.
Blot fordi jeg Kan bruge mit videokamera til at vise jer stemningen et sted jeg befinder mig - bør jeg gøre det?
(raymondmk AT gmail.com). Mit max-budget er 4000 kr, jeg er ikke-ryger, og der SKAL være bredbåndsforbindelse, og det af den større slags, ikke noget 128kbit/64kbit TDC-fusk. 
